DIY er kommet for at blive! Det gør bare alting lige en tand mere personligt. Det er derfor også en god idé at tænke DIY ind i jeres bryllup. Vi har her samlet nogle idéer til, hvordan du nemt kan gøre dit bryllup lidt mere personligt.
Gæstebog til bryllup
Gæstebøger findes i mange forskellige former og størrelser. Du kan gå klassisk til værks og købe en bog med tomme sider i fx Tiger eller Søstrene Grene og selv tilføje en fin tekst på første side, men du kan også vælge at gå den lidt mere utraditionelle vej – alt afhængig af, hvad der passer bedst til dig og jer.
Hvis I godt kan lide at rejse, kan I købe en globus og få alle jeres gæster til at skrive navn på med en sprittusch – så har I også pynt til jeres hjem efter brylluppet.
En anden idé er at tegne et træ på et lærred og så få jeres gæster til at sætte ”fingeraftryk” som blade på træet. Her kan I helt selv vælge hvilke farver, I vil bruge, så det efterfølgende kan komme op og hænge i jeres hjem. Der er mange forskellige gode og unikke idéer. Vi har samlet lidt billeder til inspiration her.
Bordkort til bryllup
Bordkort kender vi typisk som de der foldede hvide rektangler med navne på. Dem kan man selvfølgelig også selv lave – både nemt og billigt! Men man kan også vælge at lave bordkortene om til små gaver til ens gæster, som fx at bruge en Ferrero Rocher som bund eller binde et manillamærke med navn på en cellofan-pose fyldt med jeres yndlingsslik.
Du kan også vælge at lave bordkort, der passer bedre til dit tema og fx skrive direkte på blade, hvis du kører et naturtema. Der er et væld af muligheder! Det handler helt om, hvad der passer til jer!
Gaver til forlover og brudepiger
Jeres bedste venner skal selvfølgelig have en gave for at stille op og hjælpe på jeres store dag! Og når nu resten af jeres bryllup er personligt, så skal gaven til dem også være det.
Det behøver ikke at være en stor ting, men en lille gave som tak for hjælpen varmer altid. I kan fx lave et ”drink-kit” med sodavand og en lille flaske spiritus i et mason jar eller et pedicure-kit indeholdende en neglefil og en neglelak. Større gaver og deciderede kurve med lækkerier kan man også lave. Det vigtigste er bare, at gaven bliver personlig, og jeres venner kan se og føle, at deres indsat er værdsat.
DIY photobooth
Efter et bryllup er det hyggeligt at kunne sidde og kigge billeder igennem af ens glade gæster i deres flotte outfits. For at gøre billederne mere personlige kan I lave jeres egen photobooth.
Dette kan gøres på mange forskellige måder. Den mest simple er at hænge et stykke stof op som baggrundsmateriale og sætte en form for tablet med nedtællings-billedtagnings-funktion foran.
Der er også muligt at leje en photobooth fra Myselfie – se hvordan her! Der er mange forskellige måder at gøre det på – det er kun jeres fantasi og tema, der sætter grænser. Vi har udvalgt et par eksempler, som forhåbentlig kan være med til at inspirere jer.
Der findes et hav af skønne, kreative og anderledes idéer derude – det handler bare om at finde det, der passer bedst til jer og jeres gæster.
Hos Rentspace har vi en masse forskellige fede venues at vælge i mellem, når I skal afholde jeres bryllup. Kontakt os og kom i gang med planlægningen allerede i dag!